Gå til produktoplysninger
1 af 1

Champagne Gallois-Bouche, Blanc de Blancs

Champagne Gallois-Bouche, Blanc de Blancs

Normalpris 325,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 325,00 DKK
Tilbud Udsolgt
Inklusive skat.
Producent: Champagne Gallois-Bouche
By, Område: Vertus, Côte de Blancs
Champagne: Blanc de Blancs
Druer: 100% Chardonnay
Dosage: Brut 8g/liter


Champagnen Blanc de Blancs fra Familien Gallois-Bouché er ikke overraskende en champagne af 100% Chardonnay. Druerne til denne champagne er høstet i 2017 og tilsat hele 48% reservevin fra tidligere års høst (2002-2016). 

Den høje andel af reservevin blandet over en lang årerække er med til at give os en dejlig moden og rundere udgave end du måske ville forvente af en forholdsvis ung Blanc de Blancs fra Côte de Blancs.

Vinen er udelukkende lagret i ståltanke, før den er kommet på flaske i 2018 og der er foretaget malolaktisk fermentering.

Det er en blød og lækker champagne, der afsluttes med en god syre - og du kan bla. nyde noter af appelsin, kandiseret citrus og lime. 

Du kan fint nyde den som aperitif, men prøv den f.eks. også til pandestegte kammuslinger.

Et par ord om familien Gallois-Bouché
Familien Gallois-Bouché har gennem flere generationer dyrket druer og fremstillet vin i Premier Cru byen Vertus i det sydlige Côte des Blanc.
Senest er den unge Guillaume kommet til. Guillaume blev oprindeligt uddannet inden for biokemi og biologi, før han tog ønologi-uddannelse. Så gik turen til New Zealand for at udforske vinproduktion, før Guilllaume vendte hjem til Frankrig og i dag sammen med sine forældre fremstiller champagne, men samtidig arbejder Guillaume som ønolog hos det kendte brand Champagne Bollinger i Aÿ.

Lidt om byen Vertus
Vertus er den næststørste by i Champagne og der høstes druer fra hele 540ha. Den begyndte som Pinot Noir land, men som moden skiftede og lænede sig mod Chardonnay, plantede mange af byens producenter i stedet denne drue - som også klarer sig vældigt godt i Vertus´ kalk-holdige jordbund.


 

Se komplette oplysninger